Aktivitet

11/04/2019 - 12/04/2019 - Hele dagen


Referat af Klubtur til AERO 2019 i Friedrichshafen

Der var i år arrangeret en fælles tur med BMK og Midtjysk Flyveklub til AERO Friedrichshafen.  Der deltog 2 fly fra BMK (BVN og D-EQCA), desværre havde BAG ikke fået en slot tid i tide og på uheldigste vis måtte BAG blive hjemme.  Der deltog en række fly fra Midtjysk Flyveklub – det var Lotta fra Midtjysk som havde arrangeret/booket hotelværelserne m.v.

Vi fløj afsted tidligt om morgenen torsdag d. 11. april og mellem landede i Kassel-Calden lufthavn for at lave pit-stop først på formiddagen.  Det var rart med et lille break 1 times tid inden vi fløj det sidste ben til Friedrichshafen airport.  Så over til messen, som tæller mange messehaller.

Der var en del planlagte besøg hos bl.a. Garmin og Straubing Avionik for at se på udstyr til Commanderen, og ellers blev der kigget på flyvemaskiner til den store guldmedalje.

Udviklingen inden for VLA kategorien (600 kgs klassen) går stærkt, såvel som Ultralet kategorien er impornerende.  Der er fremkommet mange nye superhurtige fly som flyver 150 knob i cruise på 17-18 liter MOGAS  pr. time. Og det personlige F-16 cockpit er inden for rækkevidde, da flere udstillerede havde smarte modeller med tandem seating, fuld glasscockpit, optrækkeligt understel og med gevaldig performance.  I det hele taget var 1 ½ dag ikke helt nok til at se det hele, specielt ikke hvis man vil prøvesidde fly eller prøve simulatorerne hvor der godt kan være lidt kø.

Efter den første dag spiste vi på hotellet og hyggede igennem over en øl og et glas vin.

Den sidste dag brød vi lidt op, så de enkelte kunne besøge netop de stande som man ønskede.

Vi forlod udstillingen ved 14-tiden og lettede ved 15-tiden fra Friedrichshafen.  Man kunne godt flyve VFR hjem dog med lav skyhøjde over midt-Tyskland.  Men af komfort årsager gik vi IFR og fløj hjem ”on-top”.

En dejlig flyvetur og et dejligt besøg.

Konklusion efter årets AERO 2019 tur:

  • Man bør flyve afsted dagen før første messedag midt på eftermiddagen, således at tager direkte ind på hotellet om aftenen efter nedflyvningen og er klar til messehallerne næste morgen kl. 09:00.
  • Så har man nemlig hele 1 ¾ dag til at se messen i og det er mere passende, også set i forhold til udgifterne til turen og de mange messehaller.
  • Hotelværelser skal bestilles helst 8-9 måneder før, det viste sig, at der ved bookning 8-8 måneder før kan opnås betydeligt bedre værelsespriser.
  • Vi sender rundspørge rundt inden midt-sommer for at høre hvormange der måske kunne overveje at tage med til næste år. Så vil vi booke de nødvendige antal hotelværelser inden midt-sommer – de kan nemlig afbestilles lige indtil ca. 5 dage før messen uden gebyr og så man har mulighed for at træffe den endelige beslutning om deltagelse blot en lille uges tid før messen afholdes.

Mvh,
Jens