Så lykkedes det – ny Commander 114B nu i BMK som klubpartsfly.

For ca. 1 ½ måned siden købte en gruppe parthavere en Commander 114B fra 1993 i Tyskland med registreringen D-EQCA som totalt har gået 1030 timer på skrog, motor og propel.  Efter en længere købsproces og efterfølgende maintenance proces valgte gruppen at få lavet fuldt overhaul af motoren så den er helt nul-stillet.  Motoren blev færdig monteret i går og flyet var på sin første test flyvning samme dag med succes.   Flyet byder på særdeles gode pladsforhold, 2-dører, et meget stort baggagerum og udmærker sig ved at bagsæderne er lige så lækre at sidde i som forsæderne.  Den cruiser med 136 KTAS til 148 KTAS afhængig af højden og har god payload/løfte evne og et stærkt understel.  Den er fuldt IFR udstyret med en meget kapabel KFC200 Autopilot, men skal have ny 8.33 Mhz radio installeret.

Flyet er indkøbt på basis af 16 parter i flyet.  P.t. er der dog kun tegnet 13 parter af 11 innovative parthavere, heriblandt BMK som støtter med 1 passiv part i projektet, idet den tidligere klubpart i OY-BAG er solgt.  Det betyder, at der p.t. er ledige parter til salg i D-EQCA til en meget attraktiv part pris.  Den kommer til at ligge fra 56.000 til 59.000 kr pr. part afhængig af slut økonomien.  Set ud fra flyets karakteristika og klasse/performance niveau er det en meget attraktiv pris for den kvalitet og de muligheder flyet byder på.

Flyet er hjemkøbt til en særdeles god pris, så den kunne sættes i stand med ny-overhauled motor og de nødvendige reparationer, hvoraf en hel del allerede er udført.  Planen er, at opgradere udstyret og foretage de sidste reparationer og evt. ny-lakering i løbet af vinteren, når alle parter er solgt.

Såfremt du ønsker yderligere info om flyet kan du kontakte Steen Eriksen (4051 4080) eller Jens Pisarski (2476 2640).

Klubben byder D-EQCA velkommen til Billund Motorflyveklub !