Billund Motorflyveklub er indehaver af egen Flyveskole med egen ATO certificering (Approved Training Organization). Vi er således godkendt af Trafikstyrelsen til uddanne PPL (Private Pilot License) piloter og LAPL (Light Aircraft Private Pilot License) piloter hvad angår den praktiske skoling/flyveundervisning. Skolens instruktører og kontrollanter kan også udføre PFC checks, flyve instruktør timer, forestå difference training, Nat VFR skoling og type omskolinger for klubbens piloter såvel som for piloter udefra.
Medlemstallet har gennem årene varieret fra 20 til 60 medlemmer og ligger typisk på omkring 50. I 2016 var der 56 medlemmer tilknyttet Billund Motorflyveklub.
Klubben har en meget engageret medlems gruppe, som i løbet af både sommer- og vinterhalvåret laver mange forskellige klubarrangementer. Det omfatter typisk klubaftener med fælles flyvning, klubrally arrangementer, dagsudflugter eller weekend ture til andre flyvepladser i Danmark eller i udlandet hvor vi oplever naturen, kulturen og lokale seværdigheder, samt der er typisk foredragsaftener i de mørke vinter måneder. Der afholdes også et par arbejdsaftener i løbet af hver flyvesæson, hvor vi i fællesskab vedligeholder bygninger og arealer.
Velkommen i Billund Motorflyveklub !